Hvam Hotel 1959 til 2004

Da Den Gamle Kro i Hvam  for 5 år siden blev solgt og omdannet til Hvam kultur- og forsamlingshus, blev det aktuel at se på   kroens historie.

Poul  Gade på lokalhistorisk  arkiv i Aalestrup gav sig i kast med opgaven, og  i årsskriftet fra Lokalh. Arkiv 1999 er der en glimrende artikel, dels en let gennemgang af dansk krohistorie , og mere specifikt om Hvam  kro, hvori kroens oprindelse i hvert fald kan dateres tilbage  til 1687,  og frem til 1953.

Der er jo nok en del her, som har læst denne artikel, så jeg vil ikke bruge ret  megen tid på de første par hundrede år af kroens levetid,  men i  stedet beskæftige mig med tiden fra 1953 og frem til 1999. Fra 1999 og til nu ligger der en masse skrift og billeder, der fortæller meget indgående om denne periode.

Allerførst  lidt  krohistorie:

Så længe mennesket har måttet færdes fra sted til sted, har der været brug for  rastepladser under en eller anden form. Fortidens besværlige rejse- og befordringsmuligheder har betinget  at disse overnatningsfaciliteter har kunnet findes  med meget korte afstande  indbyrdes.

i  1396  befalede dronning Margrethe den1., at de kongelige fogeder for hver fjerde mil skulle bygge kroer, hvor alle kunne få, hvad de havde behov  for under deres rejse.

I Christian d. II`s  såkaldte landlov fra 1521 ændres afstandskravet til  2 mil, og det skyldes  naturligvis de yderst ringe vejforhold. Endnu i 1600-tallet var gennemsnitsfarten 4 km.  i timen. Selv om vogne som befordrings-middel på den tid bliver almindelige, må de stadig bruge  de tarvelige  rideveje, der en våd efterårsdag eller en forårsdag med tøsjap har været bogstavelig talt ufremkommelige.

En professor skrev så sent som i 1800-tallet, at de danske landeveje har tre dimensioner: foruden længde og bredde, også dybde.

Den allerførste danske kro, der fik kongeligt privilegium, er Bromølle kro på Sjælland,og det var i året 1198 under Knud d. 4. Blandt de første kongelige privilegerede kroer er også en gammel kro Ved Frederiksborg, hvor  kromanden i 1566 får tilladelse til afgiftsfrit at indføre tysk øl, humle, salt, stål m.m. Han blev derved både kromand og købmand, men får desuden flere andre privilegier i form af jord, eng til hø, olden i kroens skove , brændsel og fiskerettigheder.

Det er tydeligt at det var nødvendigt at tilbyde privilegier for at få nogen til at påtage sig krodrift i det hele taget.

Men for udviklingen af krodrift på landet var Chr. II`s forordning  af 1521 startskuddet  til anlæggelse af mange landevejskroer i det 16.  århundrede, og ofte lå disse udskænkningssteder  ret nær ved landsbykirkerne. Dette forhold blev en landeplage, som måtte bekæmpes af regeringen og de stedlige myndigheder.

Nu  ikke mere krohistorie, men vi vil gå over til Hvam kro.

Om ikke før , så er Hvam kro etableret som et  resultat af forordningerne fra 1681 1686, idet første spor er fra 1687, hvilket ses af følgende:

I et ”Afkog  af Rind Herreds tingbog 1687-1688” udarbejdet af Hans Gjedsted, nævnes kromanden i Hvam 4 gange.

Kromanden var Kristen Jensen Serup, der var involveret i en arvesag, der til sidst førte til, at han rømte, og kroen blev  derefter 25/7-1687 udbudt til ”leje, forpagtning, fæste eller lignende.”

De næste par hundrede år er der forskellige ejere,  som er omtalt i før nævnte artikel  i årsskriftet fra lokalhistorisk arkiv  1999, men vi vil gå frem til 1888, da køber Thomas Christian Andersen  stedet af Niels Christensen i Faarup og han får skøde på17a  og 6 d.

Thomas  Christian Andersen var både gårdejer og kromand, han ejede flere gårde i Hvam, og boede på Holmgårdsvej, antagelig der, hvor Jeanette og Niels Trangbæk  bor  nu. Denne gård brændte i 1904, og der blev opført nye bygninger, men et andet sted, nemlig den gård vi i dag kender  som ”Thomasminde”, og her var Kurt Andersen 3. generation fra 1952 – 1988.

5. maj 1898 udskilles imidlertid to parceller matr. nr. 17i og 17h  fra 17a, og herefter betegnes kro ejendommen almindeligvis som  17i med hartkorn 2 Fdk.  ¾ Alb.

1 alb.=1/96 tønder land = 57,5 m2.

1 tønde hartkorn = 8 skæpper = 32  fdk. = 96 alb.

Denne udskillelse sker, da Thomas Christian  Andersen sælger til Jens Christensen Rask af Aars, ”tillige med ret til at drive gæstgiveri (krohold) ved Hvam  station”. Når der nu står  Hvam  station hænger det sammen med, at banen blev anlagt i 1893, og der er nok ingen  tvivl om, at det  har været med til at starte en udvikling i byen, en udvikling som  gjorde byen til et aktivt sted at være, her var mange forretninger, håndværk af forskellig art, og der blev bygget en del huse.

I de følgende 30 år var der en del forskellige ejere af 17i ifølge realregistret. Det er dog ikke givet, at ejerne selv har været kromænd, idet selve kro driften kan have været bortforpagtet til andre.

På et billede fra 1920 ser man kroen  med rejsestalden i forgrunden. Stalden lå ca. der, hvor Thomas og Kirsten  bor i dag. De sidste år i staldens levetid blev den kun brugt en enkelt gang om året, nemlig når der kom sigøjnere til byen, de holdt til på trekanten overfor kroen, og fik opstaldet hestene i rejsestalden, så drog de rundt i byen og omegnen og falbød deres ”varer”, de havde gerne en sæk med, og tiggede sig frem til lidt hakkelse til hestene.

1930 blev kroen købt af Agnete og Adolf  Jensen.

Agnete og Adolf kom fra ”Pøtgården” i Hersom, (der udvindes salt i dag), de havde ingen særlige forudsætninger for at drive kroen, men Agnete var  ferm  i køkkenet, så det med maden var der helt styr på . Adolf var handelsmand, og hans tid gik mere med handel end som krofatter.

Agnete og Adolf havde en søn  (måske flere),  Kristian  Nørgaard, som blev gift med Lis, datter af  byens manufakturhandler Peter Nielsen. Lis og Kristian overtog manufakturforretningen  i 1936,  og drev den frem til 1958, hvor de afstod den til Ester og Elund Treumer Christensen

(bedst kendt som Lunde).

Ester og Lunde kom til Hvam i 1934, de kom begge fra Nørager, og var begge udlært frisører, de lejede sig ind på kroen i et par små lokaler og drev salon herfra  i et par år.

Derefter Holmbergs hus og senere længere henne i byen indtil 1958. Efter afståelsen i 1937 til Viggo Sørensen, flyttede Agnete og Adolf Jensen til Hornum. Viggo Sørensen solgte igen i 1940 til Marius Sofus Pedersen, det blev dog en kort fornøjelse , kroen blev handlet igen i 1941, køber var Alba og Marinus Johansen, de kom fra Vamdrup. . Det var også i disse år skakklubben havde sin storhedstid med ca. 35  aktive medlemmer.

Jeg sagde for lidt siden, at d. 5 maj 1898 udskiltes  2 parceller  matr. no. 17i og 17h fra 17a. 17i er den parcel hvor kroen ligger og 17h er der hvor Gyda og Jørgen bor nu.

Det kan jo se ud til at de to ejendomme har haft samme ejer ind imellem. Iflg. tingbogen købte Marinus Johansen 17h i februar 1946 for 14.500 kr.  ejendomsskyld 6.000  kr. og solgte igen til Niels Gammelby d. 24 marts 1960, pris 19.000 kr. ejendomsskyld 13.800  kr.. Ved Niels Gammelbys  død i 1973 overtog Ane ejendommen, men solgte videre til svigersønnen Erling Johansen,(Erling var gift med Karen). Erling restaurerede ejendommen fra kælder til kvist og indrettede to lejligheder, en til Ane og en til Karen og ham selv.

I 1993 blev ejendommen solgt til kommune til børneinstitution ”Solstrålen”, men  i 1999 købte Gyda og Jørgen Bisgaard huset og har boet der siden.

Der har gennem årene boet mange mennesker i denne bygning, som har huset forskellige forretninger, lejligheder, pengeinstitut og mindre håndværk, men det er en helt anden  historie, som jeg ikke skal komme nærmere ind på her.

Vi må lidt tilbage i tiden igen.

19. sept. 1953 overtog Kirstine og Laurids Krog  Hvam  Hotel iflg.  udskrift af  tingbog.  Købsprisen  var  38.000 kr.,  ejendoms-

skyld 23.000kr.L.K. var udlært sadelmager og møbelpolstrer og det var  jo unægtelig noget andet at blive ”krofatter”, men det viste sig hurtigt, at han var kommet på sin rette hylde.

Det var jo også omkring den tid fjernsynet var ved at vinde frem (Krøniken), og L.K. var ikke sen til at anskaffe et apparat, så folk kunne komme der og se TV, det var gratis, men man skulle købe kaffe eller mad, hvis man ville sidde der, (L.K. vidste udmærket godt, hvad penge var værd). der blev også spillet præmiewhist dengang. I det hel taget var der masser af liv krostuen, selv om det var et afholdshotel. Det gik dog ganske  godt med ølsalget  uden bevilling, drengene vaskede etiketterne  af flaskerne og så kunne man jo ikke se hvad indholdet bestod  af.  Det gik dog galt en dag, en af de daglige gæster var åbenbart blevet uvenner med L.K. , og da han ikke kunne få lov at købe de forbudte varer, meldte han L.K. til politiet, Det resulterede i en bøde for det ulovlige salg, men L.K. kunne  ”sidde”  bøden af, og det valgte han, til stor fortrydelse for han kone  Kirstine, hun var ret flov over den beslutning.

Der var en del aktiviteter på hotellet, bl. a. revy, og her blev det ulovlige ølsalg ikke forbigået i stilhed.

I 1950- erne anlagde man olieledningen syd – nord gennem Støttrup  plantage, og i den tid boede  der 17 arbejdere på og omkring  hotellet, og de spiste selvfølgelig  også der.

L.K.`s søn og svigerdatter, Tove og Frede boede i ”Solgården”i en lejlighed, den måtte de vige for at give plads  til nogle af arbejderne.

Det var også i 50- erne at hovedvejen blev ført uden om byen, det har sikkert betydet lidt nedgang i gæster på kroen .

Hotellet dannede ramme om masser af familiefester og forskellige  foreningsarrangementer. L.K. var en fin vært, der var stil over foretagendet, han var i sort tøj  og hvid skjorte med butterfly, og pigerne skulle stille i sort nederdel, hvid bluse og et lille hvidt forklæde.

Hvis der var mange gæster, var der dækket 4 lange borde, de to midterste stod helt tæt sammen , så der var ingen plads til serveringspersonalet, der måtte rækkes ind over, og når først man var kommet på plads, var det ikke let at komme fra  bordet igen, så var det rart med  ”selskabsblære”. Der var ingen stole , kun bænke og lange borde, men det var jo ret almindeligt dengang, og der er slet ingen tvivl om, at man havde det hyggeligt, når der var fest. Det var  L.K. der bestemte, og vor moderne skik med en velkommen-sang, kendte man ikke dengang, Når folk var kommet til bords  sang man verset: ”Du kvæger i ørken den tørstende sjæl”. L.K.  var forsanger.  Lokale husmødre og unge piger fra byen hjalp til ved serveringen, og mange kan nok nikke genkendende til en del af pigerne på billederne bag i hæftet.

Som før nævnt, blev der også dengang spillet dilettant  på hotellet, det var formentlig en de lokale forenínger som stod bag, Kristian Nørgaard var instruktør, og af de medvirkende kan nævnes Tove Kristensen (Fredes kone) og Ejner  Villadsen.

Der blev afholdt generalforsamlinger, bestyrelsesmøder, udbetaling af ”Julens Glæde”, og hotellet fungerede også som afstemningssted  ved de forskellige valg til kommune, amt og  folketing.

L.K. drev sadelmagervirksomhed sammen med hoteldriften.

Ved afståelsen i 1959/60 til Ane og Niels Gammelby flyttede Kirstine og Laurids  Krog til Møldrup, men L. K. fortsatte som skaffer, og der er sikkert mange, som kan huske ham og hans dygtige hjælpere fra en masse gode fester.  Prisen for hotellet var 33.600 kr. , ejendomsskyld 25.000  kr. N. G. Kom fra en ejendom i Troelstrup, som blev afstået til sønnen . Ane og Niels havde ingen erfaring med hoteldrift, men Ane var god til at lave mad, og det er noget folk sætter pris på, så det blev til mange gode år for dem begge med meget arbejde. Der var mange aktiviteter på hotellet.  Datteren Ingrid  hjalp til de første år, senere blev det Karen som hjalp med madlavning og rengøring. Gennem årene har mange forskellige piger (koner)  hjulpet til på hotellet når der var fester af forskellig art. Julle og Kresten var faste medhjælpere, når der var brug for en ekstra hånd, ja, Kresten var vel nærmest  ”hotelkarl”.

Idrætsforeningen startede med  bankospil (andespil) først i 60-erne, der blev spillet hver mandag, og det var en forrygende succes, det var dengang man spillede om kvarte grise. Der blev også spillet dilettant, det første stykke man opførte var: ”En hosekræmmer søger natlogi”. Gunnar Kvols var sufflør, de medvirkende var bl. a. Aase Juul, Gerda og Herluf  Andersen, Eva og Egon Jensen, Birthe Horslev og Cinda og Poul E. Hinrup. Lærer Gade fra Aalestrup var sminkør.

Stykket blev så stor en succes, at man var udenbys for at optræde.

Der var også i 60- erne at man startede op med de meget berømte onsdagsballer, også her var det idrætsforeningen der stod bag

Der blev som tidligere afholdt familiefester, høstfester, juletræ, nytårsfest og andre foreningsarrangementer. Ja, der er sikkert en del hel, som husker de mange hyggelige fester , der var en speciel atmosfære i den gamle hotelsal,  med medbragt madkurv, eller rettere  drikkekurv, maden købte man som regel på hotellet. Selv kaninavlerforeningen holdt sin årlige udstilling.

Gennem årene var der en del logerende på hotellet, bl. andet en familie fra København, som kom hver sommer.  Bag i hæftet ses nogle billeder og  kopier af gæstebogen.

Niels Gammelby døde i 1973 og Ane drev hotellet videre sammen med datteren  Karen

I 50-erne og 60-erne var der ingen spiritusbevilling på hotellet, det er muligt, at stedet har været tørlagt siden 20-erne, men det har ikke været muligt at få nøjagtige oplysninger om dette forhold.

Der kom  dog nye  tider.

I oktober 1974 solgte Ane hotellet til et konsortium, nemlig slagter Olaf Skødt, murermester Richard Jensen, købmand Richardt  Gundersen og tømrer- og snedkermester  Kaj Hansen. Disse fire mænd havde en ide om at bygge hele hotellet om, så det blev mere tidssvarende og kunne leve op til nutidens  krav. Prisen for hele herligheden var 71.000 kr.  ejendomsskyld 75.000  kr.

Det var noget af en opgave de her havde givet sig selv, men der blev slidt og slæbt, og ved fælles anstrengelser stod der faktisk en ”ny” bygning i april 1975, og stedet fik et nyt navn, nemlig  ”DEN GAMLLE  KRO”

Indvielsen af Den Gamle Kro  var noget af et tilløbsstykke, der var rigtig mange mennesker, og SUSSI  OG  LEO  stod for den musikalske underholdning.

Ombygningen betød også, at der ikke mere var værelser til udlejning. 1. salen blev inddraget til lejlighed til forpagteren.  De herrer havde jo ikke i sinde selv  at  stå for krodriften, kroen blev forpagtet ud til Inger og Peter Ley, de to kom fra  ”Knaberhus”  i Aalestrup, så de vidste nok hvad det vil sige at drive en kro. Der kom rigtig ”gang i butikken”, og der var stor søgning til stedet, især den nyindrettede krostue var godt besøgt..  Det var nye tider, der var kommet til Hvam. Jeg oplevede en middag for otte personer (4 voksne+ 4 børn),der var hidkaldt en professionel tjener fra Aalborg for at servere  for det lille selskab, men det kan vist alle regne ud, at det var lidt for ”flot”, og det gik heller ikke i det lange løb. Først på året i 1977 blev Peter Ley ”løst” fra sin  kontrakt, og der blev antaget en ny forpagter, Ib Adamsen, det var dog en kort fornøjelse,  sidst på året stod man igen uden forpagter, og Agnes Jensen passede kroen indtil 1. juni 1978. Agnes havde hjulpet til både hos Peter Ley og hos Adamsen, så den daglige drift var i gode hænder.

Konsortiet ønskede af afhænde  kroen, og 1. juni solgtes stedet til Kristine og Kurt Fischer, prisen  var 553.800  kr., ejendomsskyld 580.000  kr.

Kristine og Kurt kom fra Varde  egnen og havde forpagtet et forsamlingshus  før købet af ”Den  Gamle  Kro” i  Hvam.

Kristine fortæller, at det blev til 10 gode år med en god økonomi, der var altid god belægning  i krostuen, en del faste pensionærer, mad ud af huset, familiefester + div. foreningsarrangementer. Man havde en aftale med Vendelboe Rejser, og mange af selskabets rejsegæster har fået et godt måltid mad på ”Den Gamle Kro”.

Krostuen var en slags social forsamlingssted, her blev fortalt mange historier og ”byttet man løgne”.

Der var god brug for hjælp, når  der var fest,  Kristine havde en fast stab at trække på, her kan nævnes Agnes Jensen, Bodil Andersen, Jonna Skov Jensen, Lene Carøe og Kirsten  Pørtner.

Villiam Pedersen var ”hotelkarl”.

En daglig gæst på kroen var Søren Andersen (Gaw  Søren)

I  juni  1988  solgte Kristine kroen til et norsk ægtepar:

Randi og Reidar Færøgkavlen, prisen  var 825.000  kr.  ejendomsskyld   630.000 kr.

Randi og Reidar havde sikkert en masse ideer om hvordan de ville drive stedet, og de puttede en masse penge i kroen.  De byggede en pavillon til i forlængelse af den store sal, og de forsøgte virkelig at gøre stedet hyggeligt og meget indbydende, men omkostningerne løb åbenbart fra indtægterne, og de gode nordmænd opgav selv at drive kroen. Fra maj 1989til 31 dec. 1990  var kroen forpagtet ud til Jette og Susanne Pedersen, Jette var dog kun med  ca. halvdelen af tiden. Forpagtningen  varede altså ca. 1 ½ år, som gik  stille og roligt, og da Susanne holdt op ved indgangen til 1991, blev der meget stille. der blev holdt enkelte fester, men kroen var ikke åben som sådan.

  1. august 1991 var der tvangsauktion, og Nykredit overtog stedet. Det var ikke just fremmende for krodriften, men 15. februar 1992 overtog Gunnar Holst ”Den Gamle Kro”, pris kr. 380.000  kr.   Gunnar  Holst var kromand i Møldrup.

Så kom der igen lidt liv på stedet, men kroen blev ret hurtig handlet igen. I maj 1993 købte Ninna Nielsen Kroen. Ninna måtte betale 500.000  kr.  for hele herligheden, og så var den flotte pavillon endda fjernet. Det var godt nok en skam.

Ninna forsøgte ihærdigt at få en god forretning ud af det, men det blev aldrig rigtig godt, og omkring årsskiftet    1998/99 afstod hun kroen til an kreds af borgere i Hvam.

Den afvikling som tog sin begyndelse i de fleste danske landsbyer sidst i 60-erne med nedlæggelse af mejerierne  og (kommunalreformen) i 1970, mærkede vi selvfølgelig også her i Hvam, og det var ret begrænset hvad der var tilbage her i byen sidst i 90-erne. På trods af alt dette var der nogle af byens borgere som i 1998 tog initiativ til at genåbne  købmandsbutikken Gl. Viborgvej 50, dette projekt blev dog ikke til noget, Låsby-Svendsen kom først og købte bygningen. Nu var det jo nærliggende at tro , at samme Svendsen kunne have interesse i at købe ”Den Gamle Kro”, den risiko turde man ikke løbe, og der blev nedsat en arbejdsgruppe som gav sig selv den opgave at undersøge mulighederne for at erhverve kroen og omdanne stedet til et forsamlingshus. Det må retfærdigvis nævnes, at Låsby-Svendsen ikke på noget tidspunkt  havde meldt sig som køber af ”Den Gamle Kro”

Arbejdsgruppen indkaldte til  borgermøde og eventuel stiftende generalforsamling lørdag d. 31. okt. 1998. Der var meget stor opbakning til arbejdsgruppens forslag, så man kunne gå videre med stiftende generalforsamling.

Der blev valgt en bestyrelse:

  • Peter Bach          formand
  • Bent  Kjærsgaard          næstform.
  • Marianne S. Jensen       sekretær
  • Bruno Pedersen             kasserer
  • Herluf Andersen
  • Bjarne Sørensen
  • Preben Sørensen
  • Tage Bisgaard Hansen
  • Christian  Black
  • Jonna Jensen                 suppleant
  • Lene Leegaard               suppleant

Suppleanterne deltog på lige fod med  de valgte betyrelsesmedlemmer.

Nu skulle der arbejdes, og det lykkedes ret hurtigt at skabe økonomisk grundlag for at købe kroen. prisen var 425.000 kr.  og der blev solgt andele for ca. 150.000  kr.

Bestyrelsen  + mange  andre af byens borgere  ydede en fortræffelig indsats og i januar 1999 kunne man slå dørene op til ”HVAM  KULTUR- OG FORSAMLINGSHUS”.

Det var et smukt resultat, og selv om der nu er gået 5 år, hvor huset er blevet brugt rigtig meget, bærer det præg af, at der ikke gøres rent og gøres i orden,  der holdes rent og der holdes i orden, takket være  en god bestyrelse der i dag udgøres af   Jonna  Jensen, formand  Bent Kjærsgaard, næstformand, Marianne S. Jensen, sekretær,  Annette Pedersen,  kasserer,  Ole Ørris, Jens Frederik Henriksen, Gitte Tovgaard, Preben Sørensen, Tonny  Hansen, og Peter Poulsen, Suppl..

Til slut vil jeg gerne ønske tillykke  med de fem år, det er flot gået, vi har et hus her i Hvam som vi kan være stolte af, og jeg håber at niveauet kan holdes fremover.  TILLYKKE!

skal vi ikke give huset en hånd med på vejen.

En tanke om "Hvam Hotel 1959 til 2004"

  1. nu ka jeg jo så ikke huske at der blev indkaldt tjenere fra Aalborg fordi der mødte et selskab op på otte personer, min far var udlært tjener , og en af de gode af slagsen, når de havde store selskaber blev der indkaldt assistance fra Aalborg, men ellers ikke det klarede den gamle selv sammen med karen Gammelby og en rigtig kromutter der hed irene osse fra Aalborg, en af servitricerne fra knaberhus der hedder inge var osse disponibel, ved ik hvor du har observeret det selskab på otte personer der fik betjening fra en prof tjener fra Aalborg,,,,,,sgu ik på den gamle kro……mine forældre levede over evne og det blev deres undergang, men vi havde sgu en sjov tid i Aalestrup og i hvam, ka huske ernest ,joen, arne, anders Leegaard sven Gammelby og gave søren og hurtigkarl fra Fjelsø, Carsten og benny hinnerup
    det var tider ………..3 tarteletter og en pilsner for en tier,,,,, fortsat go efterår,,,,hilsen tonny Autzen,,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *