FORORD
I et øjebliks letsind har jeg indvilget i at samle noget af historien omkring Hvam Kultur- og Forsamlingshus.
Men- jeg må sige, at det har været en meget spændende opgave, og jeg har haft mange hyggelige samtaler med forskellige mennesker, som hver især har bidraget til dette lille hæfte. Tak for det!
I årsskriftet 1999 fra Lokalhistorisk Arkiv i Aalestrup har P. Gade skrevet en glimrende artikel, dels en let gennemgang af dansk krohistorie, og mere specifikt om Hvam Kro fra 1687 – 1953.
Jeg har prøvet at samle lidt fra 1953 og frem til i dag, hvor Kulturhuset kan fejre 5 års jubilæum. For fuldstændigheden skyld har jeg tilladt mig at citere en del af artiklen, efter aftale med P. Gade.
Jeg håber ikke, der har indsneget sig alt for mange fejl med hensyn til personer og årstal.
God fornøjelse
Birger Frandsen